Rally er en anderledes måde at træne lydighed med sin hund. Målet med rally
var at skabe en hundesport, hvor det positive og villige samarbejde mellem
hund og fører var i højsædet. De enkelte øvelser skulle afspejle den
kommunikation og de bevægelser, som skabte det gode grundlag for det
daglige samvær med hunden.